En musikby-strategi.

Når man lige hører ordet, kan det måske virke som et tørt stykke papir med forlorne vendinger om missioner og visioner, der bliver ledsaget af vidtløftige skåltaler fra politikere. Men en strategi for udvikling af en kommunes musikliv kan være netop det der skal til for at skabe grobund for en langsigtet og bæredygtig udvikling i musikmiljøer.

Det mener i hvert fald Mikael Pass, der er ansat som musikbysupervisor i Roskilde Kommune, og til daglig arbejder med at implementere og udbrede kommunens musikby-strategi.

”Strategien prioriterer musikken på tværs af alle kerneområder i kommunen, og skaber derfor et fantastisk fundament for at udvikle musiklivet. Strategien sikrer politisk opbakning og et fælles værdisæt, som det lokale musikliv kan tage del i og udvikle nye tiltag inden for,” siger han og refererer til strategien ”Alle Tiders Musikby”, der blev enstemmigt vedtaget byrådet i 2017.

Med strategien skriver Roskilde sig ind som en del af en særlig skare af såkaldte music cities – byer med aktive musikmiljøer, der arbejder strategisk med at udvikle lokalområdet i en mere musikalsk retning til gavn for både musikere, lokale borgere og områdets økonomi.

I denne artikel dykker vi ned i hvordan Roskildes musikbystrategi er blevet til og hvordan strategien udmønter sig i dag, men vi starter med lige at få et par vigtige begreber på plads.

Musikbyer og deres strategier

Større byer som Aarhus, Berlin, Groningen, Hamburg, San Francisco og Sydney kalder sig alle for musikbyer.

Det gør de, fordi det er byer, som har valgt at arbejde aktivt med at skabe gunstige forhold for deres musikliv - ofte med håbet om at musiklivet vil vokse sig større og bidrage til en positiv udvikling inden for byudvikling, bosætning, uddannelse, turisme, oplevelsesøkonomi, borgertrivsel, talentudvikling og områdebranding.

Ifølge rapporten ”The Mastering of A Music City”, der er udgivet af den globale handelsorganisation for pladeselskaber, IFPI, og den canadiske handelsorganisation for musik, Music Canada, er det vigtigt at have en samlende strategi for arbejdet med at udvikle musiklivet.

Det handler i bund og grund om at tage udgangspunkt i det musikliv som allerede findes og forstærke det via politiske tiltag der er positivt stillet overfor musikere og musikken generelt, at give musiklivet adgang til steder og scener, skabe grobund for meningsfuld publikumsudvikling, engagere det brede musikmiljø ved at få dem til at samarbejde og bygge bro mellem musikmiljøet og forvaltningen på rådhuset.

Denne tankegang har også inspireret arbejdet med at skabe Roskildes musikby-strategi. Et arbejde, der var præget af en stor grad af inddragelse af det lokale musikmiljø hvis energi og virkelyst strategien tog udgangspunkt i.

Roskildes musikbystrategi bliver til

Da man i 2017 gik i gang med arbejdet til den nuværende musikbystrategi stod man på skuldrene af flere ting.

For det første stod man på skuldrene af et mangfoldigt og meget aktivt musikliv med en lang historik for nytænkning, store ambitioner og inkluderende græsrodsarbejde. Roskilde Festivalen står som det helt store eksempel på dette. Men festivalen voksede også selv ud af et aktivt og ambitiøst foreningsliv i 1971 og det er som om foreningstanken og græsrodsarbejdet er i grundvandet på Roskilde-egnen og det har gennem årene givet liv til et rigt musikliv for alle genrer.

For det andet stod man på skuldrene af allerede vedtagne strategiplaner med fokus på musikken. Allerede i slutningen af halvfemserne tog man de første strategiske beslutninger på musikområdet og i 2003 købte kommunen Musicon-grunden, som i dag har udviklet sig til at huse Ragnarock -  museum for pop, rock og ungdomskultur, Roskilde Festival Højskole, Hal 9, KunstSmedjen og et mylder af kreative- og kunstneriske virksomheder. I 2005 blev strategien ”Musikby Roskilde” formuleret med fokus på talentudvikling, oplevelsesøkonomi og branding af Roskilde.

Med det afsæt gik man i gang med at skabe, det der skulle blive til ”Alle Tiders Musikby” – en ny og revitaliseret musikby-strategi.

Socialdemokraten Joy Mogensen var på daværende tidspunkt borgmester. Hun fortæller at man ønskede en meget inddragende proces for at involvere musikaktørerne mest muligt og give dem en fornemmelse af ejerskab over det færdige resultat.

I første omgang gjorde man derfor meget ud af at invitere så mange musikaktører som muligt til en række workshops og møder, hvor strategien kunne diskuteres og det var det lokale musikliv heldigvis med på.

”Dem der kom var velkvalificerede, velovervejede og interesseret i at finde en fællesmængde. Folk kom ikke med deres 'små Hassaner', men præsenterede det de lavede og var samtidig meget åbne overfor de andre, som var der. Det er ikke altid det er sådan i politiske processer, skal jeg hilse og sige,” siger Joy Mogensen med et smil.

Musik for alle og musik sammen

Joy Mogensen kalder arbejdet med musikbystrategien for det ”mest retningsgivende visionsarbejde” hun har været med til at lave og refererer her til de to vigtigste begreber i strategien, nemlig målsætningerne om ”musik for alle” og ”musik sammen”.

”Jeg har virkelig været med til at vedtage utrolig mange visioner, strategier og politikker, og det er meget få af dem, hvor jeg kan huske hvad det egentlig var der blev retningsgivende, fordi rigtig tit kan sådan nogle politikker godt blive et stykke papir man vedtager, og så ser det flot ud, men så glemmer man det i hverdagen. Men netop fordi det var så grundig en proces med så mange kvalificerede indspark og gode snakke undervejs, så blev det virkelig banket ind på rygraden af alle os der var med, at det handlede om musik for alle og at gøre det sammen,” forklarer hun.

Med begrebet ”musik for alle” valgte man et fokus på musikken som noget der skaber glæde, trivsel og fællesskab, og det blev et ønske at strategien skulle være med til at sikre at alle borgere har mulighed for at opleve musik, udtrykke sig musikalsk eller være skabende på og bag scenen.

Med ”musik sammen” valgte man at tage udgangspunkt i det mangfoldige musikliv som er i Roskilde, og det blev en ambition at få flere til at få lyst til og mulighed for at arbejde sammen på tværs af fagområder og på den måde skabe nye projekter og musikalske mødesteder sammen.

Denne tilgang adskiller sig fra andre byer, hvor man har valgt at tage mere oplevelsesøkonomiske briller på og forsøgt at tiltrække store events eller arbejdspladser gennem strategiske investeringer. Dette ville dog ifølge Joy Mogensen have været en forkert vej at gå i Roskilde.

”Jeg synes ikke det giver mening, at tiltrække større begivenheder, når vi allerede har den største begivenhed i Danmark med Roskilde Festivalen. Så giver det bedre mening, at tage udgangspunkt i hverdagen, hvor der jo også sker enormt meget i Roskilde,” forklarer hun.

En unik konstruktion bag strategien

En ting er at vedtage et strategidokument, noget helt andet er at lave en organisation, der er sat op til at implementere strategien. Den udfordring har man i Roskilde Kommune forsøgt at løse på flere forskellige måder.

For det første er der nedsat et såkaldt ”musikby-udvalg” - et politisk udvalg, der kan tage beslutninger vedrørende bevillinger, handleplaner osv. Udvalget er et såkaldt §17 stk. 4-udvalg, hvilket betyder at medlemmerne både tæller folkevalgte politikere og udpegede brancheeksperter og formanden for udvalget er borgmester Thomas Breddam.

Idéen med udvalget er at sikre den nødvendige know-how, som løbende kan give kvalificerede, faglige indspark til udviklingen af Roskilde som musikby og med borgmesteren for bordenden, flankeret af formænd for relevante faglige udvalg, sikrer man samtidig en løbende politisk opmærksomhed på musikområdet.

For det andet er Mikael Pass blevet ansat i rollen som musikbysupervisor – en jobtitel, som han ifølge ham selv ikke deler med andre på planeten Jorden. I rollen som musikbysupervisor arbejder Mikael med at facilitere samarbejder mellem kommunens musikaktører og bygge bro ind til det politiske niveau.

Det er meningen at Mikael Pass, der tidligere har været vært på DR-radioprogrammet ’Det Elektriske Barometer’, kunstnerisk udviklingschef for koncertstedet VEGA og direktør for den københavnske vinterbegivenhed Frost Festival, skal være musiklivets sparringspartner, som aktører altid kan gå til. På den måde er han ikke ansat som embedsmand, men som en slags fri agent, der kan tale musikkens sag og selv byde ind med idéer og erfaringer.

”Nogle gange skal folk lige vænne sig til den lidt utraditionelle rolle, men jeg håber og tror, at det giver musiklivet en følelse af at de har mere spillerum, når de ved, at de kan gå til mig og diskutere forskellige tiltag uden at skulle bekymre sig om eventuelle politiske konsekvenser,” forklarer han.  

En tredje vigtig ting er at Roskilde, i strategiens vision, beskrives som et fremtidslaboratorium for musikken. Det signalerer en risikovillighed fra politisk hold og en et ønske om at gå nye veje. Samtidig anderkender man at forsøgene kan slå fejl - det er præmissen i et laboratorium.

En fjerde vigtig ting i forhold til at forstå hvordan musikstrategien implementeres, er at strategien er vedtaget som en koncern-strategi. Det vil sige, at alle forvaltningsområder i kommunen skal forholde sig til musik på den ene eller den anden måde lige meget om det handler om social- og sundhed eller miljøområdet.

For at der kommer handling bag ordene er der udnævnt særlige musikby-ambassadører i de forskellige forvaltningsområder, der løbende skal sætte musik på dagsordenen i deres afdelinger.

Et femte tiltag, som ligger sig i forlængelse af musikbystrategien, er oprettelsen af en pulje på en 850.000 kroner årligt, som musikaktører fra Roskilde kan søge til projekter, der tænker nyt og skaber nye mødesteder for musikken for egnens borgere.

I forlængelse af målsætningen om ”musik sammen” opfordres ansøgerne til at gå sammen i et projektfællesskab med andre aktører enten i kommunen eller med eksterne samarbejdspartnere uden for kommunen og det er en fordel hvis der er tale om ”nye samarbejdsrelationer, partnerskaber mellem umage par eller eksisterende samarbejder, der bruges til at udvikle noget nyt.”

”Puljen er vigtig fordi det skaber et løbende flow af udviklingsinitiativer, hvor aktørerne lærer at arbejde sammen og det er selvfølgelig håbet, at de her samarbejdsrelationer varer ved og forankrer sig – også i projekter, hvor puljen ikke er involveret”, forklarer Mikael Pass.

Roskilde forbliver en musikby

Musikbystrategien er netop blevet fulgt op af en handleplan der varer indtil 2026 og har fokus på børn- og unge, ældre og sårbare, erhvervslivet og musikalske fællesskaber og det glæder tidligere borgmester Joy Mogensen at se, at målsætningerne omkring ”musik for alle” og ”musik sammen” stadig er en vigtig del af arbejdet med musiklivet. Hun mener nemlig at de målsætninger beskriver den særlige Roskilde-ånd godt.

”Det er fuldstændig korrekt når man siger at musiklivet kan noget særligt i Roskilde. For der er de her meget store ambitioner, som er Orange Scene værdige, men man har også blik for hverdagen," siger hun og fortsætter sin karakteristik:

”I Roskilde kan det godt være, at man selv går op i elektronisk musik, men hvis der er en rigtig fed folkemusikforening, så tænker man måske bare, at vi så sammen har nogle federe scener, lydudstyr og der er flere der er vant til at sætte musikarrangementer op, som man kan lære af. Det bliver ikke en kamp mellem genrer, og man kan godt glæde sig over, at der kommer en sangskriverskole, selvom ens egen gesjæft ikke får noget direkte ud af det.”

I de kommende år fortsætter musikbystrategien med at blive implementeret og det glæder Mikael Pass at se, at musiklivet fortsat kan samles under den strategi, som efterhånden har nogle år på bagen. 

"Vi har med strategien fra 2017 et stærkt fundament, men heldigvis er det indbygget i dokumentet, at vi hele tiden skal udvikle os, så jeg glæder mig bare til at se hvad Roskildes musikliv finder på, og jeg er sikker på, at der er masser af spændende tiltag i vente," siger han. 

Musikbystrategien kan læses her.